En god bog.
En anden verden.

Zhenia er fireogtredive, bor tre hundrede og halvtreds kilometer væk og har i årevis kun kendt sin mor som en stemme i telefonen, der beder om penge. Hun har ikke betalt. Hun har givet noget andet.

På et nedlagt naturhistorisk museum sover Irina i otte måneder. En læge uden autorisation fører journal. En terapeut uden tilladelse til at praktisere sorterer hendes minder: Tiraspol, Moskva i Sovjetunionens sidste vinter, en mand med smukke hænder, et barn, der så på. Tallene bliver bedre. Kvinden bliver lettere. Kun det liv, hun tog med sig ind, bliver ikke mindre.

Da hun vågner, har hun en anden krop og er det samme menneske. Og hendes datter må stå ansigt til ansigt med hende.

Hvor langt må en redning gå, når den, der bliver reddet, aldrig har sagt ja?